GoJoin er en aktivitetsplatform, der gør det nemt at dele sin viden og idéer med andre.

  • GoJoin er en non-profit platform, der er gratis at benytte for alle.
  • Ønsker du at sælge billetter, klarer GoJoin det administrative og overfører betalingerne samlet til dig.
  • Tag del i verden med GoJoin og prøv noget nyt allerede i dag.

GoJoin skaber nye fællesskaber

Vil du lave fællesspisning, slår du det op på GoJoin. Vil du gerne undervise nogen i spansk eller holde et fore­drag om dit biavlerprojekt, kan du finde deltagere på GoJoin. Vil du dele din hobby med andre eller starte et løbehold, kan du finde ligesindede på GoJoin.

Hos GoJoin er fokus brugernes egen virkelyst, mens vi hjælper med det administrative. Det skal nemlig være let at skabe nye fællesskaber.

Vi gør det nemt og gratis at holde styr på alle dine aktiviteter.

  • Alt er gratis, når aktiviteten er gratis
  • Vil du sælge billetter, håndterer GoJoin handlen og sender kvittering til dine deltagere.
  • Hvis du aflyser aktiviteten, tilbagebetaler GoJoin beløbet til deltagerne.
  • Deltagere kan annullere deres tilmelding op til 14 dage før afholdelse, herefter vil du modtage pengene uanset hvad.
  • Når aktiviteten er afholdt, udbetaler GoJoin et samlet beløb til dig eller din organisation.

Ved billetsalg pålægges et administrationsgebyr på 6% af deltagerbetalingen (minimum 1 kr. og max 50 kr. inkl. moms), der går til GoJoin og dækker administration, betalingsgebyrer m.v. Såfremt arrangementet er gratis vil der ikke pålægges noget gebyr. Du kan læse mere om administrationsgebyret i vores Forretningsbetingelser.

Hent appen gratis.

I GoJoin appen kan du tilmelde dig alverdens ting, blive klogere og søge inspiration. Du kan også oprette aktiviteter og dele den med andre.